En ny måde at arbejde på med kriser

7. February 2018

Somalia: FN’s engagement i at bygge bro mellem humanitært og udviklingsarbejde

Næsten 895.000 mennesker er blevet fordrevet på grund af tørke forvoldt af væbnede konflikter siden november 2016. Billede: UNDP Somalia

Mohamed Ismail Yasin rejste 600 km for at nå sanddæmningen nær Bandarbeyla i Bari-regionen af Somalia. Han kom med seks medlemmer af hans familie og alle de kvæg, de kunne bringe.

“Jeg kom fra Mayle distrikten,” fortæller Mohamed. “Vi flygtede fra tørken i regionen. Kvægbestanden som vi bragte med os, fik græs, og i dag bragte vi dem til vanddæmningen for at give dem vand.”

Sanddæmningen er en af de vandhøstende strukturer, der er bygget af UNDP i samarbejde med Global Environment Facility. Det har til formål at reducere virkningerne af katastrofer som tørke og oversvømmelser induceret af klimaforandringer.

Det er den nærmeste pålidelige vandkilde for Mohameds familie og for andre pastoralister, der kæmper for at tjene penge til føden. Dårlig nedbør tre årstider i streg har ført til udbredt svigt i afgrøder og stor dødlighed blandt kvægbesætninger, hvilket øger negative forhold som sult, underernæring, sygdom og befolkningsforskydning. 

At bryde en ond cirkel

Det er ikke første gang somalierne har lidt under en sultkatastrofe. Tørken i 2011 bidrog til hungersnød, der dræbte næsten 260.000 mennesker, halvdelen af dem børn.

I 2017 erklærede den somaliske regering årets tørke en national nødsituation. Den fælles indsats fra regeringen samt lokale og internationale partnere afværgede en ny sultkatastrofe, men det tyder på, at virkningerne af den fortsatte tørke vil vise sine tegn i 2018 også.

I Somalia og andre steder har regeringer og humanitære indsatser erkendt, at der er behov for en ny tilgang til at afværge krisen. 

“Vi har en moralsk forpligtelse til at gøre det bedre, og vi har værktøjerne og viden til at levere på denne forpligtelse.” – FN’s generalsekretær, António Guterres

Fra at levere nødhjælp til afskaffelsen af behovet

På verdens humanitære topmøde, the World Humanitarian Summit, i 2016, tog hjælpearbejdere og udviklingsorganisationer udfordringen op som følge af de gentagende kriser i Somalia og andre sårbare lande rundt om i verden. De forpligtede sig til a New Way of Working, der er en ny måde at arbejde på under en krise, for ikke kun at imødegå umiddelbare humanitære behov, men også at reducere dette behov over tid.

I hjertet af denne forpligtelse var et løfte om at afslutte opdelingen mellem nødhjælp eller humanitær respons på den ene side og langsigtede udviklingsindsatser på den anden side. Det betyder, at benytte sig af ressourcer på en bedre måde og skabe stærkere partnerskaber for at yde bistand således, at lande og samfund efterlades bedre forberedt på at imødekomme fremtidige problemer. 

Med en fælles aftale om, hvad der skal løses, kan vi redde liv og afskaffe fattigdom. Billede: Stuart Price/AU-UN IST

Dette var drivkraften bag den fælles OCHA-UNDP mission til Somalia i januar 2018. Ved lanceringen af den humanitære indsatsplan for 2018, Humanitarian Response Plan, understregede OCHA-chef og nødhjælpskoordinator, Mark Lowcock, og UNDP's chef, Achim Steiner, behovet for at tage fat på de grundlæggende årsager til en krise.

”At afskaffe fattigdom i Somalia kan kun opnås, hvis vi reagerer på øjeblikkelige humanitære behov samtidig med at vi implementerer langsigtede løsninger for at skabe modstandsdygtighed,” sagde Lowcock. “Humanitære og udviklingspartnere arbejder med regeringen for at hjælpe med at sikre, at somalierne er mindre sårbare over for underernæring og naturkatastrofer.”

“I relation til FN’s nye arbejdsform er der en fælles forståelse for, at humanitært arbejde og udviklingsarbejde i Somalia skal være komplimentært, hvis de kollektive resultater, som vi stræber efter, skal nås.”  – UNDP Chef, Achim Steiner

Anvendelse i praksis

Hvad betyder dette? Det betyder at levere øjeblikkelig hjælp, der redder liv, samtidig med at man tager incitiment til at reducere landets skrøbelighed og styrke folks modstandsdygtighed – deres evne til at klare modgang og genoprette efter en krise. Det betyder at bygge sanddæmninger, som den i Bandarbeyla. Samme dæmning, som hjalp Mohamed med at holde hans kvægbestand – et værdifuldt økonomisk aktiv – levende, mens mange andre forgik.

Det betyder også, at investere i unges evne til at løse nuværende og fremtidige problemer. 

Somalia har en konflikthistorie og en placering på det klima-sensitive Afrikas horn, og står over for alvorlige og komplekse hindringer i arbejdet med at opnå en bæredygtig udvikling. Men imod disse odds er landet kommet frem som en model for, hvordan man konfronterer lignende kriser.

“Dette er et vigtigt øjeblik for regeringen og borgerne i landet,” sagde UNDP’s Administrator. “Og det er et vigtigt øjeblik for os alle, hvis kald er at understøtte forebyggelse og genopbygning, og i sidste ende bæredygtig udvikling. Somalia kan sammen med sine partnere tage fat om problemets kerne, hvis det griber momentum og handler nu, og det er et privilegium at støtte landet på dette vigtige tidspunkt.”

Lær mere
Somalia er et af fire lande, hvor miljø- og sikkerhedsfaktorer har været medvirkende til at skubbe forholdene til randen af hungersnød.

  • Konflikten i verdens yngste nation har tvunget mere end en fjerdedel af befolkningen til at flygte fra deres hjem. Den har forstyrret afgrødeproduktionen og ødelagt kvægbestand. Med 100.000 mennesker, der står over for sult og 1 million mennesker yderligere i fare, erklærede Sydsudans regering hungersnød i dele af landet tilbage i februar 2017.
  • Det voldsomme Boko Haram-oprør har haft en ødelæggende virkning i den nordøstlige del af Nigeria, hvilket tvang 2 millioner mennesker til at flygte fra deres hjem. Over 5 millioner mennesker har stærkt behov for mad og nødhjælp.  
  • Yemen går ind i sit fjerde år af en kompleks og brutal konflikt. Mere end 20,7 millioner mennesker (over 75 % af befolkningen) har behov for humanitær bistand og beskyttelse, og 17 millioner lider af sult. 

Et robust humanitært modsvar har lykkedes at stoppe hungersnød i Sydsudan og afværge den i de tre andre lande. Men alle fire lande forbliver i fare, og mange mennesker har brug for hjælp. Og de har brug for en ny måde at arbejde på for at bygge kløft mellem nødhjælp og langsigtet bæredygtig udvikling. 

Mod alle odds er Somalia kommet frem som en model for, hvordan man konfronterer en krise. Billede: UNDP Somalia